Nyscan A/S lukker aktiviteterne på afdelingen i Sakskøbing og flytter til oktober i stedet ind i et nyindstandsat lastvognsanlæg i Nørre Alslev på transportcentret Cargo Syd.
- Nørre Alslev på Lolland-Falster er en vigtig og strategisk godt placeret lokation inden for vores ansvarsområde. Hvor andre spillere på markedet vælger at trække sig, så tror vi stadig at nærhed til vores kunder er afgørende, det gælder både salg, samt lokalt service af alle lastbilmærker. Vi har længe planlagt en renovering af vores anlæg i Sakskøbing, men da lokationen i Nørre Alslev blev ledig, så vi straks en mere fremtidssikret og ideel løsning i denne lokation, siger Kasper Rasmussen, adm. direktør i Nyscan og Nyscan Trucks.