Denne Renault Trucks T-High er den syvende i rækken til Vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen v/Thomas og Morten Holm i Ranum.
Der er tale om en Renault T-High 520 hestekræfters bogietrækker, som er fuldt udstyret fra fabrikken med næsten alt tænkeligt ekstraudstyr.
Bilen er kommet hjem med ni tons foraksel, fuld innerliner og dobbeltmonteret bogie. Den er opbygget med Palfinger-kran 42002 SH og er med front-støtteben.