23948sdkhjf

Martin er årets transportlærling 2024

Tog springet fra sosu til slamsuger 

Martin Groth Hansen modtager Transportens Lærlingepris 2024, der uddeles af ATL – Transportens Arbejdsgivere.

Han er udlært fra slamsugervirksomheden Norva24 Danmark, hvor han udover at være vellidt og fagligt dygtig også har taget stort ansvar for både kunder og kolleger.

For nylig blev han udlært som tankvognschauffør, og nu har han også fået lærlingeprisen.

- Jeg er rigtig glad og stolt, da det betyder, at jeg må have gjort nogle ting rigtigt under uddannelsen, og det giver en masse selvtillid, jeg kan tage med videre, siger Martin Groth Hansen, der ikke er bleg for at sende roser videre til kolleger og familie.

- Min afdeling i Næstved har bakket mig op hele vejen og givet mig en sindssyg god oplæring, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med det hele og givet mig ansvar undervejs. Samtidig har min familie og arbejdspladsen været gode til at hjælpe mig, så det har kunnet fungere i hverdagen, når man som jeg også har små børn.

36-årige Martin Groth Hansen er oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent, men en tv-udsendelse blev en dag startskuddet til noget nyt. I udsendelsen fortalte en chauffør om jobbet med slamsugning og tankvogne

Branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, Lars William Wesch, uddelte prisen ved en reception på Norva24 tirsdag eftermiddag:

- Martin har vist værdien i at gennemføre en erhvervsuddannelse drevet af sin egen nysgerrighed og lysten til at udfordre sig selv og er på den led et godt forbillede for andre unge. Han har klaret undervisning, læretid og svendeprøve i fin stil og bestået med gode karakterer, så det var en enig dommerkomité, der pegede på ham som årets vinder, siger Lars William Wesch, og betoner, at det også har spillet ind, at Martin Groth Hansen er meget vellidt både blandt kolleger og kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078