23948sdkhjf

Vaskehal med vokseværk: Chauffører vil også vaske på skæve tidspunkter

Truck Wash har åbnet på sin sjette lokation

En flot lastbil er for mange chauffører ren lykke. Samtidig er bilen virksomhedernes visitkort udadtil, og derfor er en skinnende ren lastbil noget, der bliver vægtet højt hos både chauffører og vognmænd.

Det mærker man også hos Truck Wash, der lige nu har vokseværk.

Fleksibilitet

Truck Wash vasker alle store køretøjer, og senest har kæden åbnet på sin sjette lokation, som man finder på Industrivej i Roskilde.

- Vi har overtaget vaskehallen i Roskilde fra Brdr. JK og beholdt samme maskine og medarbejdere, så ingenting forandrer sig, ud over at vi giver større fleksibilitet til vores kunder i Truck Wash, forklarer driftschef hos Truck Wash, Christian Ærenlund, til Lastbil Magasinet.

Truck Wash har dermed lokationer i Taastrup, Hvidovre, Glostrup, Køge, Roskilde og Aarhus, og der er åbent 24-7 i flere af vaskehallerne.

Hvad betyder det for jer at få flere lokationer på landkortet?

- Det betyder, at vi har mulighed for at give vores kunder noget mere fleksibilitet i forhold til at kunne køre lige derhen, hvor det passer dem at få vasket. Så hvis du har en aftale hos os, kan du køre rundt til alle uden tidsbestilling, siger Christian Ærenlund.

- Vi åbner også flere og flere 24-7-vask, og igen handler det om tilgængelighed og om at kunne tilbyde den bedst mulige service, fortsætter han.

God tid

Christian Ærenlund forklarer, at de døgnåbne vaskehaller skal ses som en konsekvens af efterspørgslen på de enkelte vaske-lokaktioner.

- Nu har vi haft 24-7-åbent i Taastrup i et par måneder. Ambitionen er, at vi inden længe skal have det over alt, men det kræver selvfølgelig også, at folk vænner sig til det, siger Christian Ærenlund.

Han tilføjer, at der for eksempel i Hvidovre er flere tankbiler, der kommer på alle tider af døgnet.

- Hvis du kommer indenfor den officielle åbningstid, er det os, der starter maskinen og går og vasker fælge. Og hvis du kommer udenfor åbningstid, har vi programmeret maskinen til din nummerplade og din biltype. Men så kan du også gå selv bagefter og give den lidt ekstra og nusse om lastbilen. Det er et tilbud til de chauffører, der godt kan lide at gå en halv time og nusse omkring bilen. Så hvis du kommer udenfor åbningstid, er der masser af tid til, at du også kan stå og hygge dig med det.

Christian Ærenlund siger, at ambitionerne hos Truck Wash på sigt er at åbne endnu flere afdelinger for at øge tilgængeligheden for kunderne.

Smag på mere

Også hos indehaver af Truck Wash, Mikkel Merrild, er der selvsagt glæde over, at Truck Wash nu markerer sig med endnu en vaskehal på landkortet:

- Vi følger vores strategi med fortsat at kunne tilbyde vores kunder mere fleksibilitet i form af flere lokationer, de kan benytte, i takt med at vi fortsat har fokus på kvalitetsvask på alle vores seks lokationer fordelt på ni vaskebaner, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079