23948sdkhjf

Kendt farligt gods-rådgiver død

En af Danmarks største specialister inden for transport af farligt gods er død.

Jesper Hornum blev 63 år. 

Han stiftede sin egen rådgivningvirksomhed Cantell i Fredericia i 2002 - efter at have arbejdet hos hos en anden farligt godsrådgiver - Trotters -  i en årrække. Med Cantell fik han skabt en virksomhed, der kunne rådgive og undervise vognmænd, chauffører, sikkerhedsrådgivere m.fl. inden for farligt gods, kemi og farligt affald. 

For mange er det ufatteligt, at Jesper Hornum ikke er her længere. Familien, som har lagt en beskrivelse op på Facebook, hvor de giver udtryk for deres store sorg.

- Jesper var en mand med stor kærlighed til livet og dem omkring ham. Han elskede os – sin kone, børn, svigerbørn og børnebørn – mere end noget andet. Han satte altid familien først, og hans varme, smil og evne til at skabe glæde omkring sig vil blive dybt savnet. Hans hjem var fyldt med latter, og han havde en sjælden evne til at få alle omkring sig til at føle sig set og værdsat.

- Hans ægteskab var fyldt med kærlighed og samhørighed, og hans virksomhed var i vækst, hvilket kun understregede, hvor dedikeret og engageret han var både i sit personlige og professionelle liv. 

- Midt i denne ubærlige sorg vil vi gerne udtrykke vores dybfølte tak for de mange venlige hilsener og kondolencer, vi har modtaget. Jeres støtte og omsorg betyder alverden for os i denne svære tid. Det er en trøst at vide, at Jesper har haft en positiv indflydelse på så mange mennesker og har efterladt et varigt aftryk i både familien, vennekredsen og i forretningslivet, hvor han var værdsat for sin utrolig store viden, ildhu og professionalisme. Jesper vil altid leve videre i vores hjerter og minder, som den kærlige, omsorgsfulde og livsglade mand, han var.

Jespers liv mindes ved en ceremoni, som finder sted søndag d. 15. september kl. 13.00 ved Comwell på Karensmindevej 3 i Middelfart. 

Familie, venner, bekendte samt forretningsforbindelser er alle meget velkomne. Der er ingen krav til påklædning – kom blot som du er, i afslappet tøj, præcis som Jesper ville have ønsket. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142