23948sdkhjf

Par dømt for førerkort-fusk

De erkendte alle forhold 

En 49-årig mand og en 47-årig kvinde, der begge har bopæl i Roskilde, er blevet dømt for snyd med førerkort.

Den 49-årge mand blev idømt 60 dages betinget fængsel, en bøde på 49.250 kroner samt et års ubetinget frakendelse af førerretten til tunge køretøjer. Den 47-årige kvinde blev idømt 60 dages betinget fængsel og en bøde på 52.250 kroner, oplyser Sydøstjyllands Politi.

De var ved Retten i Kolding tiltalt for, at manden i en periode fra marts 2021 til juli 2021 havde kørt lastbil, hvor han i mindst 17 tilfælde havde brugt kvindens førerkort for at skjule overtrædelser af køre- og hviletiderne.

Sagen begyndte 7. april 2021, da en politiassistent fra Tungvognscenter Syd standsede den 49-årige ved Middelfart. Politiassistenten fik mistanke om misbrug af førerkort og indledte en efterforskning, der førte til en ny standsning den 4. juli 2021 ved Hylkedal Rasteplads ved Kolding. Ved den standsning var begge personer i lastbilen, men det var kun den 47-årige kvindes førerkort, der sad i takografen, selvom det var den 49-årige mand, der kørte lastbilen.

Den 47-årige kvinde var primært tiltalt for at have medvirket til den 49-åriges overtrædelser ved at låne ham sit førerkort.

De to tiltalte erkendte i retten alle forhold.

Fængselsstraffene blev gjort betingede, og bøderne blev nedsat på grund af sagsbehandlingstiden.

Både manden og kvinden har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.

Chauffør får betinget fængsel for snyd med førerkort

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093