Transportministeren fortalte fredag, at han er åben for at skrotte 25 timers-reglen for lastbiler og vil invitere til dialog med branchens organisationer.
Det bliver mødt positivt hos flere brancheorganisationer.
- Det er positivt, hvis ministeren vil afskaffe 25-timers reglen, for håndhævelsen med P-vagter opfylder ikke sit egentlige formål, men er i stedet blevet en ren bødemaskine overfor transportvirksomhederne, udtaler Lars William Wesch, branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, der også klandrer den nuværende håndhævelse for at skabe unfair konkurrence, da en del udenlandske chauffører, uden konsekvenser, blot har kunnet ladet være med at betale deres bøder.