Transportmessen samler aktører fra alle grene af branchen, og det gælder i dén grad også lastbilimportørerne, som igen i år bakker massivt op om messen.
Allerede nu står det klart, at både Scania Danmark, Volvo Trucks Danmark, Renault Trucks Danmark, MAN Truck & Bus Danmark, Hedin Nordic Truck A/S (IVECO) og Mercedes-Benz Trucks & FUSO udstiller på messen. Og fælles for dem alle er, at de ser rigtig meget frem til messen, og at de er i fuld færd med at forberede ambitiøse stande dertil - læs udtalelser fra alle seks importører i faktaboksen nedenfor.