Danske vognmænds største frygt om vejafgiften har tilsyneladende vist sig begrundet. Bøderne er kort efter nytår begyndt at vælte ned over vognmænd for det, som i hvert fald brancheorganisationen ITD kalder en lang række systemfejl, som vognmænd er uden skyld i.
Mens Sund & Bælt indtil videre har fastholdt, at indførelsen af vejafgiften har været succesfuld, så reagerer transportordfører Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne kraftigt på nyheden om de næsten 3.000 bøder, der blev uddelt til vognmænd på kun fem dage fra 9. til 13. januar.