23948sdkhjf

Nu er det slut med at grine hele vejen over broen: Vognmænd roser tiltaget

Udenlandske køretøjer, der er registreret med ubetalte vejafgiftsbøder, skal kunne tilbageholdes ved Storebælt, indtil chaufføren kan fremvise dokumentation for betaling. Sådan lyder nye regler, som transportministeren netop har sendt i høring

Det er ikke længe siden, Folketinget vedtog en ny lov, der blandt andet indebærer en fordobling af bødesatsen ved overtrædelse af vejafgiftsloven. Loven giver også Sund & Bælt mulighed for at afvise køretøjer uden korrekt vejafgiftsbetaling ved broer og tunneler.

Nu har transportministeren sendt nye regler i høring, som specificerer netop denne del af lovændringen. Bekendtgørelsen lægger op til, at udenlandske chauffører kan få lov at køre videre, hvis de i forbindelse med tilbageholdelsen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at bøderne er betalt.

Som eksempel nævner Transportministeriet en straksoverførsel som gyldigt betalingsbevis.

Myndighederne har begrænsede muligheder for at inddrive afgifter og bøder udstedt til udenlandske vognmænd, og derfor bliver mange af disse bøder aldrig betalt. Ifølge ITD’s formand, John Agervig Skovrup, er det dog helt essentielt, at udenlandske chauffører ikke har konkurrencefordele i Danmark.

Derfor er det positivt, at Sund & Bælt får mulighed for at tilbageholde udenlandske køretøjer – og samtidig har en konkret plan for, hvordan chaufførerne får tilladelse til at køre videre. Han udtaler:

- Det er stærkt konkurrenceforvridende, når udenlandske vognmænd bare kan rive deres afgifter og bøder over og køre grinende videre. Derfor støtter vi selvfølgelig op om, at det bliver muligt at tilbageholde udenlandske chauffører, indtil de sort på hvidt kan bevise, at bøderne er betalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078