23948sdkhjf

OK udvider station i trafikalt knudepunkt

Siden OK åbnede sin første ladestander til tung transport i slutningen af 2023, har flere kunder fået behov for at lade i Taulov. Derfor har energiselskabet netop – sammen med datterselskabet GodEnergi A/S – idriftsat endnu en ladestander på Europavej 6 sydvest for Fredericia.

- Vi oplever en markant stigning i behovet for opladning i Taulov. Med opsætningen af den nye ladestander øger vi kapaciteten og sikrer, at vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på ladestandere i området, siger Søren Graversen, OK's markedschef for transportområdet.

Den nye stander er – ligesom den eksisterende – en 300 kW-ladestander med to ladeudtag og er designet til el-lastbiler og andre tunge køretøjer. Den er placeret i Transportcenter Danmark, lige ved OK’s truckstation tæt på motorvejen.

OK har på nuværende tidspunkt offentlige ladestandere til tung transport i Taulov og Sdr. Borup og har planer om at udvide til flere lokationer rundt om i landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047