23948sdkhjf

600 km rækkevidde og superhurtig opladning: Mød Volvos nye elektriske lastbil

Volvo Trucks nye elektriske lastbil har en rækkevidde på op til 600 km, og dens batterier kan oplades på 40 minutter

For allerførste gang viser Volvo Trucks nu sit nye elektriske flagskib.

Volvo Trucks vil formelt lancere og samtidig acceptere ordrer på den nye elektriske lastbil med op til 600 km rækkevidde, Volvo FH Aero Electric med e-aksel, i løbet af 2. kvartal 2026. 

Men nu afsløres billeder og flere detaljer om den nye el-lastbil, kunderne har ligeledes mulighed for at underskrive en hensigtserklæring om køb af den nye lastbil.

Den nye FH Aero Electric er udviklet til fjerntransport. Det er et segment, der står for en stor del af CO2-udledningen fra lastbiltransport. Den nye lastbil får hurtigopladningskapacitet og op til 600 km fuldelektrisk rækkevidde.

- Dette er et reelt gennembrud inden for nul-emissionstransport. Nu kan transportvirksomheder køre rigtig lange afstande med elektriske lastbiler uden at skulle gå på kompromis med produktiviteten. Den lynhurtige opladning og høje nyttelast gør denne lastbil til en meget konkurrencedygtig løsning, siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

- Elektriske lastbiler til fjerntransport vil yde et vigtigt bidrag til at reducere CO2-udledningen fra transportbranchen, da det er her, man kan reducere mest pr. lastbil. Det er positive nyheder for transportvirksomheder og for samfundet, tilføjer han.

Hurtigladning på 40 minutter

Opladning af batterierne i den nye langtrækkende Volvo FH Aero Electric vil ske hurtigere, da den nye elektriske lastbil er tilpasset den nye MCS-standard (Megawatt Charging System). Opladning af lastbilens batteripakke (fra 20 % til 80 % kapacitet) vil tage ca. 40 min., hvilket betyder, at det kan ske inden for chaufførens lovbestemte hvileperiode inden for EU.

Den nye elektriske lastbil kan have en vogntogsvægt på 48 tons og en nyttelast tæt på en konventionel diesellastbil. Den høje nyttelast er mulig takket være en ekstra støtteaksel (6x2 akselkonfiguration), der giver mulighed for flere batterier ombord hvilket giver fordele med hensyn til vægtfordeling, når vægten af de ekstra batterier i kombination med tunge trailere tages i betragtning.

Den lange rækkevidde af Volvos nye lastbil er muliggjort af dens nye drivlineteknologi med Volvos såkaldte e-aksel, der giver plads til markant større batterikapacitet ombord. Den nye FH Aero Electric kan have otte batterier ombord med i alt 780 kWh installeret batterikapacitet.

Volvo Trucks leder overgangen til fossilfri godstransport på vejene ved hjælp af en trevejs-teknologistrategi med mål om nul-emission i 2040. Den bygger på batteri-elektriske og brændselscelle-elektriske drivliner samt forbrændingsmotorer, der kører på vedvarende brændstoffer som grøn brint, biogas eller HVO (Hydrotreated Vegetable Oil).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086