23948sdkhjf

Motorvej nær København er genåbnet efter ulykke med lastbil

En ulykke mellem en lastbil og en personbil spærrede Motorring 3 i omkring syv timer tirsdag

Motorring 3 er tirsdag eftermiddag helt genåbnet i begge retninger, efter at motorvejen har været afspærret lige før Slotsherrensvej i Rødovre det meste af dagen.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

- Oprydningsarbejdet på Motorring 3 efter færdselsuheld og ild i lastbil i morges er nu afsluttet, og trafikken kan passere i alle vognbaner, lyder det.

Der er ifølge P4 Trafik stadig kø på strækningen. Man skal fortsat også forvente længere rejsetid, skriver Vejdirektoratet i et opslag på X.

Afspærringen skyldtes en ulykke mellem en lastbil og en personbil. Lastbilen var kortvarigt i brand, men blev slukket efter en halv time.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 06.00, og motorvejen har dermed været helt eller delvist afspærret i omkring syv timer.

Efter branden i lastbilen blev slukket har der været en del "oprydningsarbejde", sagde Thomas Christensen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, tidligere tirsdag.

- Man venter på, at trafikken har løsnet sig så meget, at flytningen (af lastbilen, red.) vil betyde mindst muligt med henblik på at få ryddet motorvejen, så den er klar til eftermiddagstrafikken, sagde han omkring klokken 09.00.

Der er ikke nogen, der er kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken, men to personer blev kørt på skadestuen, oplyste vagtchefen. Det drejer sig om føreren af personbilen og føreren af lastbilen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063