23948sdkhjf

Seismiske lastbiler ruller ind mellem Randers og Hobro

Specialbyggede 30-tons lastbiler skal undersøge undergrunden for fremtidig CO₂-lagring

Et nyt og opsigtsvækkende syn venter trafikanterne i det østjyske landskab til efteråret: store, specialbyggede lastbiler med otte hjul og en karakteristisk vibrationsplade monteret under bunden. De tunge køretøjer tilhører det franske selskab S3 Smart Seismic Solutions og skal benyttes i arbejdet med at undersøge undergrunden mellem Randers og Hobro.

Det skriver Harbour Energy i en pressemeddelelse.

Lastbilerne er centrale i Project Greenstore – et samarbejde mellem Harbour Energy, INEOS Energy og Nordsøfonden – hvor formålet er at afgøre, om undergrunden i det 500 kvadratkilometer store område egner sig til lagring af CO₂. Ved at sænke en vibrationsplade ned på jorden og sende lavfrekvente lydbølger mod de geologiske lag, skaber lastbilerne data, der via 160.000 geofoner skal omsættes til 3D-billeder af undergrunden.

Så vil vi invitere til en slags åbent hus-arrangement, hvor alle interesserede kan opleve teknologien på nært hold. Og det gentager vi til efteråret, når alle biler og det øvrige udstyr er ankommet, udtaler kommunikationschef Regitze Reeh til Harbour Energy.

Vognene bevæger sig med cirka 20 km/t og stopper for hver 40 meter for at sende nye bølger i dybden. Ruterne tilpasses løbende, og der tages højde for nærliggende bygninger og lokal infrastruktur. Køretøjerne er tidligere blevet brugt til en lignende opgave ved Rødby og genanvendes nu i det jyske projekt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226