Efter en svær periode med røde tal på driften og en faretruende lav egenkapital har et af trekantsområdet mest kendte lastvognsværksteder og opbyggerfirmaer fået nye ejere.
TCK Group med Henrik Conradsen i spidsen har således købt 100 procent af aktierne i KLC A/S (Kolding Lastvognscenter)– og med det følger både en styrkelse af DAF-samarbejdet, en udvidelse med Palfinger og ikke mindst en helt ny opbygningsgren i TCK.