Boxit er primært kendt for at udleje depotrum og containere til flytning og i 2023 udvidede virksomheden containerdelen til det svenske marked.
Opstarten i Sverige affødte en idé, der nu har ført til endnu et forretningsben til den nordjyske containervirksomhed. Med oprettelsen af virksomheden BURNit, der er en del af Boxit, kører lastbilerne aldrig retur til Danmark uden last – i stedet fyldes de med træspåner, der bruges til strøelse i danske stalde.