Kl. 9.33 søndag blev der anmeldt et tyveri på Vestre Hedevej i Roskilde. Tyveriet skulle være sket aftenen forinden, hvor tre gerningspersoner havde skaffet sig adgang til et firma, hvorefter de havde lavet indbrud i ti lastbiler.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Gerningspersonerne var sluppet væk fra stedet med værktøj for omkring 100.000 kr.
Politiet hører gerne fra personer, der lørdag aften fra kl. 20 til 22 skulle have set noget mistænkeligt i området.