Hos E. Trasborg A/S er der kommet nyt, tungt materiel i vognparken. Valget er faldet på en Volvo FH 8x4 med langt førerhus.
Lastbilen er spækket med udstyr, herunder Volvo Dynamisk Styring, VEB+ motorbremse, tandemakselløft, New York-førerhuspakke, køleskab under køjen samt informationspakke – høj. Dertil kommer fuld LED-belysning, Dura-Bright aluminiumsfælge, adaptiv fartpilot, De Luxe-førerstol og udvendig styling.