Selv om lastbilsalget faldt markant i november, fortsætter el-lastbilerne med at vinde frem – især i de lettere segmenter
Lastbilsalget gik tilbage i november, hvor der blev registreret 283 nye lastbiler – et fald på 20,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Det oplyser Mobility Denmark.
Det er et brud med den stabile udvikling, der ellers har præget efteråret. På årets første elleve måneder er der blevet indregistreret 4.670 lastbiler, hvilket er 3,8 procent flere end i samme periode i 2024.