23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny motorvej får grønt lys i Midtjylland

De første 62 kilometer af en ny tværgående motorvej er nu politisk godkendt

Folketinget har vedtaget den anlægslov, der skal sætte gang i byggeriet af de to første etaper af den nye midtjyske motorvej.

Strækningerne løber fra Klode Mølle til Løvel vest om Viborg og fra rute 18 ved Give til rute 28/30 ved Billund Vest. 

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Begge dele har længe været centrale brikker i planerne om en alternativ nord-sydlig forbindelse, der samtidig kan tage pres af E45.

– Det er en stor dag for Midt- og Vestjylland, der efter mange års arbejde nu får 62 kilometer ny motorvej, der vil gøre livet lettere for bilister og erhvervsliv i Jylland. Med vedtagelsen af anlægsloven for ny midtjysk motorvej skaber vi bedre vejforbindelser i det midtjyske og sikrer samtidig aflastning af E45, udtaler Thomas Danielsen (V), transportminister, i  pressemeddelelsen.

De to etaper er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor aftalekredsen besluttede at udbygge motorvejen i flere trin. 

Med lovens vedtagelse kan anlægsarbejdet sættes i gang, og begge strækninger forventes åbnet for trafik i 2034. 

Projekterne finansieres af infrastrukturaftalens midler, hvor der er afsat cirka 5,1 milliarder kr. til etapen ved Viborg og cirka 2,6 milliarder kr. til strækningen mellem Give og Billund.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|