23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

I dag åbner hele fem nye ladeparker

Fredag 12. december indvier Norlys fem nye offentlige ladeparker til den tunge transport på én gang. Dermed får vognmænd nu sammenhængende muligheder for at lade deres ellastbil i hele Danmark

Nu er det slut med at spejde helt så langt efter offentlige lademuligheder for de chauffører, der allerede har valgt ellastbilerne til.

Fredag 12. december indvier Norlys nemlig hele fem nye ladeparker til tung transport. De nye ladeparker er spredt ud over hele landet og dækker Sdr. Borup ved Randers, Herning, Vejle, Korsør og Køge - ladeparken i Køge sættes først i drift 18. december.

- Den tunge transport er en nøgle til at nå klimamålene, og derfor investerer Norlys massivt i at opbygge et landsdækkende ladenetværk til ellastbiler. Det gør vi i samarbejde med vognmænd og logistikvirksomheder for at kunne understøtte de ruter, der først bliver elektrificeret. De ladeparker, som vi åbner nu, er særligt indrettet til de behov, som den tunge transport kan have med gode faciliteter til chaufførerne, siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladeforretning.

Norlys har allerede etableret ladefaciliteter til tung transport i Aarhus, Esbjerg, Hillerød og Hvidovre og med de fem nye lokationer, kan chauffører nu finde Norlys-ladere ni steder i landet.

Dertil kommer der minimum ni lokationer fordelt i hele landet, som Norlys har på tegnebrættet og forventer at sætte i drift frem mod 2027.

Flere ellastbiler på de danske veje

Efter et langt tilløb er ellastbilerne nu også begyndt at kunne ses på de danske veje.

På et år er andelen af ellastbilerne fordoblet. Hvor det i november 2024 var 3 procent af de danske lastbiler, der kørte på el, er det i dag 5 procent – i alt 1.319 ellastbiler. Samtidig betyder udmøntningen af puljen til grøn omstilling af tung transport, at yderligere 920 flere ellastbiler er på vej. Dertil kommer de ellastbiler, som vognmænd har investeret i uden støtte fra puljen.

- Mange vognmænd har for alvor fået øjnene op for, hvor vigtigt det kan være for deres forretning at skifte til el. Det ser vi også i tallene, og derfor kommer vi i Norlys til løbende at udvide og udvikle nettet af lademuligheder, så vi holder dampen oppe under udviklingen, siger Ellen Trolle.

Regeringen har desuden opjusteret forventningerne til elektrificeringen af den tunge transport i sin klimafremskrivning fra i år. I 2030 ventes 3 ud af 4 nye lastbiler at køre på el.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|