Nissen Maskinservice ApS har netop fået udvidet materielparken med en spritny Volvo FH Aero 4x2 – og Tom og Erika Nissen tog turen helt til fabrikken i Tuve ved Göteborg for selv at hente den nye arbejdsmakker hjem.
Den nye bil skal fremover fungere som rullende værksted, og den er leveret med Globetrotter XL-førerhus og blandt andet Aktiv Sikkerhedspakke Advanced, I-Shift-gearkasse, luftaffjedring for og bag, Drive Pakke Extended, Informationspakke Høj samt Audio Extended-anlæg med både subwoofer og forstærker.