Daimler Trucks topchef Karin Rådström overtager nu posten som formand for ACEA, lastbilfabrikkernes europæiske brancheorganisation.
I den forbindelse advarer hun om, at EU’s nuværende vilkår truer vognmændenes konkurrenceevne.
Rådström understreger, at teknologien er klar – el- og brintlastbiler findes allerede i serieproduktion – men at vognmændene stadig mangler tilstrækkelig ladeinfrastruktur, fungerende brintkæder og CO2-baserede vejafgifter, som kan skabe de rette forretningsincitamenter.