Lastbiler var tirsdag aften i problemer på Sønderjyske Motorvej, fordi vejen var glat.
Lastbilerne kunne ikke komme op ad en bakke på vejen i nærheden af Kolding, og derfor blev vejen spærret mellem Kolding V og Kolding S.
Det var isslag, der gjorde, at lastbilerne ikke kunne komme videre, har vagthavende ved Vejdirektoratet Kim Burkhard forklaret.
AnnonceDet præcise antal lastbiler kendes ikke.
For at få trafikken til at glide igen gik man i gang med at hjælpe bilerne væk. Planen var enten at bjærge dem ind til siden eller hjælpe dem med at komme over bakken, sagde Kim Burkhard tidligere på aftenen.
AnnonceVejdirektoratet fik meldingen om lastbilerne cirka klokken 17.40 tirsdag aften.
Også på Esbjergmotorvejen skabte det glatte føre problemer, skriver TvSyd.
AnnonceHer lå en lastbil på tværs af begge spor i vestgående retning. Den lå dog ved en motorvejsbro, og derfor var det muligt at passere ved at køre af motorvejen og bruge den næste tilkørsel til at komme tilbage på motorvejen.
Annonce/ritzau/
Annonce