Frede Andersen & Søn (FAS) i Næstved har udnævnt Peter Ackermann til ny divisionschef.
Det oplyser vognmandsfirmaet i et opslag på LinkedIn, hvor Peter Ackermann selv glæder sig over nu at have det samlede ansvar for drift, kundeservice, salg og indkøb.
- Jeg er både glad og ydmyg over den tillid, familien Andersen har vist mig ved at udnævne mig til at stå i spidsen for transportafdelingen. Jeg ser meget frem til sammen med mine dygtige kollegaer at videreudvikle og styrke vores transportforretning til gavn for vores kunder, udtaler Peter Ackermann.