For andet år i træk er Volvo Trucks markedsleder i Europa for tunge lastbiler over 16 tons totalvægt.
I 2025 nåede Volvo Trucks op på en samlet markedsandel i Europa på hele 19,0% - en stigning fra 17,9% året før (Europa defineres her som den Europæiske Union samt Storbritannien, Norge og Schweiz).
- Vi er meget stolte af at være markedsleder i Europa for andet år i træk. Vores mål er at være vores kunders bedste forretningspartner, og at være markedsleder er et stærkt bevis på den tillid, vores kunder har til os og vores organisation, siger Roger Alm, koncernchef for Volvo Trucks.