Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider.
Efter en fælles henvendelse fra ITD, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage. Det oplyser ITD.
Ændringerne trådte i kraft 1. marts og har ført til lange ventetider for chauffører og vognmænd i forbindelse med toldbehandling - særligt på kontoret i Padborg, der som noget nyt har holdt helt lukket om søndagen.