Kunstig intelligens fylder stadig mere i den politiske debat, men langt de fleste små og mellemstore virksomheder er endnu ikke kommet i gang. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at 74 pct. af virksomhederne ikke har integreret kunstig intelligens i deres forretning.
- Vi taler meget om kunstig intelligens som en afgørende teknologi for fremtidens konkurrenceevne. Men virkeligheden er, at det endnu ikke er blevet hverdag i langt de fleste SMV’er. Det viser et stort uforløst potentiale, siger Mads Borch Hee, politisk chefkonsulent i SMVdanmark, i en pressemeddelelse fra SMVdanmark.