Aarsleff Rail har fået leveret en ny blokvognstrækker.
Valget er endnu en gang faldet på Volvo. Den nye trækkraft er en Volvo FH700, som er opbygget til de tunge opgaver og godkendt til en totalvægt på op til 245 ton.
Lastbilen er leveret med Volvos største XXL-førerhus og et omfattende udstyrsniveau, der blandt andet tæller Volvo Dynamisk Styring samt I-Shift automatgearkasse med Ultra Crawlergear, der sikrer optimal fremkommelighed ved ekstremt tunge transporter. Dertil kommer blandt andet bredlastkameraer, fuld læderpakke, parkeringskøler og køleskab.