Vejdirektoratet er gået i gang med at udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker frem til 15. maj. Det oplyser Vejdirektoratet.
Vejarbejdet bliver udført på hverdage i perioden mellem kl. 18 og 5 næste morgen og i weekender mellem kl. 18 og 8 næste morgen.
Arbejdet bliver udført på to delstrækninger. Den ene strækning går fra Lellinge i nord og cirka 12,5 kilometer sydpå i retning mod Haslev, mens den anden er placeret cirka 2 kilometer nord for Lellinge og med afslutning i sammenfletningen ved Køge.