23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce
Annonce

Green4Clean vil skubbe på den grønne omstilling i autobranchen

Efter 18 år som importør af traditionelle rengørings- og plejemidler til autobranchen skifter Green4Clean nu strategi og satser på nyudviklede, miljøtilpassede produkter, der gør det nemmere at passe på både miljøet og medarbejderne.

Den danske leverandør Green4Clean har truffet et markant strategisk valg: Fra starten af 2026 har virksomheden droppet sit mangeårige samarbejde med et af branchens kendteste mærker for i stedet at satse på en ny, produktportefølje, der skal støtte op om den grønne omstilling i branchen – et valg, der ikke er truffet fra den ene dag til den anden.

"Vi har været en del af det her marked i mange år, og vi kan se, at det ikke er nok bare at levere noget, der virker. Vi er nødt til også at tage ansvar for, hvad det indeholder," siger adm. direktør Michael Krøger.

Han peger på, at en stor del af branchens produkter fortsat indeholder stoffer, som ganske vist er lovlige – men ikke nødvendigvis ønskelige. 

"Hvis vi vil være på forkant med udviklingen, så skal vi gøre noget andet," mener han.

Vi vil gerne gøre det enklere at vælge noget, man kan stå inde for – både i forhold til miljø og arbejdsmiljø.

Indehaver Michael Krøger

Lever nu op til den svenske PRIO-liste

Det har dog ikke været nok for Green4Clean blot at finde miljøtilpassede alternativer. Produkterne skulle også kunne måle sig med det, kunderne kender.

"Det vigtigste er, at det virker i praksis. Ellers skifter kunderne ikke. Og det har været vores største fokus: at finde noget, der er lige så effektivt – uden den skadelige kemi," siger Michael Krøger.

For at navigere i et marked fyldt med mærkninger og certificeringer har virksomheden valgt en mere direkte tilgang. 

"Det kan være lidt af en jungle. Derfor gik vi til Miljøministeriet og blev peget i retning af den svenske PRIO-liste. Den giver et klart billede af, hvilke stoffer man bør undgå, hvis man vil gå forrest."

Nye produkter kommer fra Hendlex

Den nye retning materialiserer sig nu i en produktserie udviklet i samarbejde med producenten Hendlex. Her er alle ingredienser vurderet ud fra den strenge, svenske prioritering. Et af de første produkter er et vandbaseret og plantebaseret rensemiddel, der kan fjerne asfalt – en opgave, som normalt kræver petroleum.

"Det er et godt eksempel på, hvor vi gerne vil hen. Man plejer at bruge ret hård kemi til den slags, men nu har vi et produkt, der kan det samme – bare uden at sende skadelige stoffer direkte ud i miljøet bagefter."

Produktet testes i øjeblikket hos entreprenørvirksomheden Peab i Sverige, og erfaringerne åbner samtidig nye døre.

"Vi kommer fra autobranchen, men vi kan allerede se, at det her rækker bredere. Det gælder også tung industri,” siger Michael Krøger.

Samtidig peger han på, at teknologien bag produkterne kan bruges i helt andre sammenhænge. "Vi har også coatingprodukter, der for eksempel bruges på vindmøller, så der ikke gror alger. Og vi har set eksempler fra flybranchen, hvor det kan reducere brændstofforbruget markant."

Vil gøre det lettere at vælge rigtigt

I dag leverer Green4Clean til blandt andet vaskehaller, klargøringscentre og værksteder. Men ambitionen er også at skabe større klarhed i et marked, der ifølge Michael Krøger kan være svært at gennemskue. 

"Der er mange produkter og mange budskaber. Vi vil gerne gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at kunne tage ansvarlige valg, fordi miljøtilpassede løsninger er tilgængelige, gennemsigtige og konkurrencedygtige. Vi inspirerer til en adfærd, hvor produkterne ikke længere er en miljømæssig byrde, men en del af løsningen.”

Samtidig understreger han, at priserne ligger på niveau med markedet, og nogle gange lavere. 

“Det handler ikke om, at det skal være dyrere – det skal bare være bedre. Med en ren samvittighed, skaber vi en ren fremtid."

FAKTA: Green4Clean ApS

Green4Clean ApS leverer rengørings-, pleje- og beskyttelsesprodukter til professionelle og private brugere med fokus på mere miljøbevidste løsninger. Virksomheden driver webshop fra Jyllinge og fører produkter til blandt andet rengøring, overfladebeskyttelse og klargøring.

Se mere på www.green4clean.dk

Kilde: Green4Clean

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|