23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Powerbank på hjul: MAN-projekt giver lastbilen en ny rolle

Annonce

MAN Truck & Bus har for første gang demonstreret bidirektionel opladning af el-lastbiler under virkelige forhold. Det skete i forskningsprojektet Spirit E hos logistikvirksomheden Spedition Schmid i Tyskland, hvor en batterielektrisk MAN eTGX med 480 kWh brugbar kapacitet indgik i testen.

Annonce

Teknologien gør det muligt for lastbiler ikke blot at forbruge strøm, men også lagre og levere elektricitet tilbage – enten til bygninger, andre køretøjer eller elnettet. Ifølge MAN kan det både forbedre driftsøkonomien og bidrage til et mere stabilt energisystem.

- Bidirektionel opladning ændrer ellastbilens rolle. Vores ellastbiler bliver i praksis kørende powerbanks, som kan sænke energiomkostningerne og samtidig styrke energisystemet, siger Georg Grüneißl, chef for produktstrategi hos MAN Truck & Bus.

Annonce

Tre anvendelser er i fokus:

  • Vehicle-to-Site (V2S), hvor strøm bruges på virksomhedens egne faciliteter
  • Vehicle-to-Vehicle (V2V), hvor energi deles mellem køretøjer
  • Vehicle-to-Grid (V2G), hvor strøm sendes tilbage til elnettet.

Særligt V2S og V2V kan ifølge MAN reducere elomkostningerne med 10-20 procent – svarende til op mod 20.000 “gratis” kilometer årligt ved et kørselsbehov på 100.000 km.

Annonce

Potentialet er størst i regional distribution med relativt lav årlig kørsel, hvor lastbilerne holder stille i længere perioder. Her kan de fungere som fleksible energilagre, eksempelvis til at udligne spidsbelastninger eller udnytte egen solcellestrøm bedre.

I projektet er det allerede demonstreret, hvordan en lastbil kan forsyne en bygning med strøm natten over eller oplade elbiler direkte fra batteriet. På længere sigt peger MAN på, at især V2G kan åbne nye indtægtskilder for vognmænd i takt med, at energimarkeder og transport integreres tættere.

Annonce

Spirit E samler en bred kreds af partnere fra både transport- og energisektoren, og resultaterne peger ifølge MAN på, at ellastbiler fremover kan få en aktiv rolle i energiinfrastrukturen – ud over selve transportopgaven.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|