Trafikken på Den Nye Lillebæltsbro kommer lørdag den 2. maj til at være tættere end normalt, og trafikanterne må forvente lidt længere rejsetid på broen og på de omkringliggende veje.
Der bliver nemlig afholdt Lillebælt Halvmarathon i Middelfart, Snoghøj og på Den Gamle Lillebæltsbro, og det kommer til at påvirke trafikken fra lørdag formiddag til sidst på eftermiddagen.