En 22-årig mand fra Vindinge brød fredag kl. 3.40 ind i en virksomhed på Navervej i Roskilde.
Her fik han adgang til en lastbil, som han kørte ud af garagen. Det lykkedes ham dog ikke at komme ud af det indhegnede område, og lastbilen blev derfor efterladt.
En hundepatrulje blev sendt til stedet og fandt kort efter en mand på Københavnsvej, hvor han var i færd med at forcere et hegn. Han modsatte sig anholdelse, men blev indhentet ved hjælp af en politihund og efterfølgende anholdt og sigtet for indbruddet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.