Den danske lastbilkranproducent HMF Group har solgt grundene ved virksomhedens oprindelige hovedkvarter på Oddervej 200 i Højbjerg syd for Aarhus. Køberen er et investor- og udviklingsteam med blandt andre entreprenør- og udviklingsvirksomheden Raundahl & Moesby A/S.
Salget markerer afslutningen på en æra for den østjyske kranproducent, der har haft adresse på Oddervej siden 1950’erne. Samtidig skal aftalen bane vej for HMF Groups planer om at samle virksomhedens aktiviteter i nye og mere moderne faciliteter.