Den tyske trailerproducent Kässbohrer udvider nu programmet for sværgodstransport med en helt ny lavbygget pendel-/sengetrailer, K.SLL P.
Ifølge producenten er den udviklet fra bunden 'in-house' med fokus på bedre manøvreevner, høj stabilitet og lettere håndtering under krævende transporter.
AnnonceDen nye trailer er udviklet og testet på Kässbohrers egne testfaciliteter og har gennemført prøver svarende til én million kilometers brug under både normale og ekstreme forhold.
K.SLL P er udstyret med et nyt uafhængigt pendelophæng med hele 600 mm vandring – ifølge Kässbohrer den største affjedringsvandring i klassen. Det skal give bedre vejkontakt og mere stabil kørsel på ujævne underlag, byggepladser og skarpe sving.
AnnonceTraileren får samtidig et hydraulisk styresystem, som skal gøre det lettere at manøvrere på trange områder og i sving på mere end 90 grader. Alle udtrækslængder er TÜV-DEKRA-godkendt efter den tyske paragraf 70-regel.
Den nye lavbyggede trailer kan forlænges op til 5.550 mm og udvides i bredden med 230 mm på hver side. Lastehøjden er blot 350 mm, hvilket gør det muligt at transportere gods op til 3,65 meters højde uden ekstra tilladelser eller særlige løsninger.
AnnonceKässbohrer fremhæver også, at akseltrykket kan komme op på 12 ton pr. aksel inden for de tyske lovkrav.
Til lastsikring leveres traileren med et stort antal surringspunkter som standard, blandt andet 13,4-tons surringsringe integreret i gulvet. Derudover er der forberedt til containerlåse og stolpehuller.
For at gøre læsningen hurtigere er traileren udstyret med aftagelig svanehals til frontlæsning. Kässbohrer oplyser, at afkoblingen kan klares på under 50 sekunder via hurtigkoblinger til el, luft og hydraulik.
AnnonceSom resten af Kässbohrers program for blokvogne og containerchassiser får K.SLL P også producentens metalliserede korrosionsbeskyttelse, der ifølge fabrikken er testet i mere end 3.800 timers saltspraytest uden rustdannelse.
Annonce