Oliepriserne steg fredag morgen på grund af iranske krav om at forhindre amerikanske og israelske skibe i at sejle gennem Hormuzstrædet. Samtidig vil Iran opkræve betaling fra fjendtlige lande, før sejlads er tilladt gennem den kritiske vandvej.
Det skriver Bloomberg News.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, kostede fredag morgen 83,14 dollar mod 81,15 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 77,63 dollar mod 76,57 dollar torsdag eftermiddag.