Oliepriserne stiger tirsdag morgen til det højeste niveau i mere end en uge, efter håbet om en aftale mellem USA og Iran om at genåbne Hormuzstrædet og afslutte krigen er svækket. Det sker, efter at præsident Trump har krævet kompensation for de skader, USA har lidt.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 87,89 dollar mod 86,13 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,37 dollar mod 80,76 dollar mandag eftermiddag.