De stigende dieselpriser kan mærkes direkte på bundlinjen hos de danske vognmænd. For Per Rasmussen, der driver vognmandsforretning i Klakring ved Juelsminde med 20 lastbiler, løber den ekstra brændstofregning op i omkring 15.000 kr. om dagen.
Det skriver dr.dk.
Den ekstra omkostning bliver sendt videre til kunderne. Det samme sker hos vognmandsvirksomheden Kudsk og Nissum i Vojens, hvor kunderne nu bliver opkrævet et olietillæg på 15 procent af den samlede regning.