- Det her er ikke en administrativ bagatel. Når regeringen fremrykker momsbetalingen, tager den likviditet ud af virksomhederne. For den enkelte vognmand er likviditet penge til diesel, vejafgift, lønninger, reparationer, forsikringer og investeringer, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.
Regeringen lægger nemlig op til, at betalingsfristen for moms harmoniseres til 20 dage for alle selskaber. Forslaget skal ifølge regeringens beregninger bidrage med 500 mio. kr. til finansieringen i 2030.