23948sdkhjf

Euromaster lancerer to nye dæk-generationer

Da Michelin tilbage i 2018 lavede om i produktprogrammet til lastvogne, betød det samtidig et farvel til dækmærkerne Kormoran og Taurus i Danmark. Ind kom i stedet et mere tidssvarende program fra BFGoodrich, der kvalitetsmæssigt er et førende mellemklassedæk hos den franske dækkoncern.

Nu er to nye dækversioner til styre- og trækhjul fra BFGoodrich klar på hylderne – noget der ifølge forhandleren Euromaster allerede har medført stor interesse fra transportører, der i lighed med resten af erhvervslivet slås med inflationens følgevirkninger og derfor søger efter optimeringer i dækbudgettet.

– Siden vi sidste år lancerede den nye generation af lastvognsdæk fra BFGoodrich, har interessen været stærkt stigende. De nye lastbildæk rammer markedet som et stærkt alternativ, der udmærker sig på robusthed og rækkevidde. Og så er de samtidig 3PMSF-mærkede og dermed godkendt også til vinterlige vejrforhold, siger Benjamin Eriksen, key account manager hos Euromaster.

De nye lastvognsdæk er døbt BFGoodrich Route Control S2/D2 og BFGoodrich Cross Control S2/D2 – og sidstnævnte har været en stor succes hos den sønderjyske transportvirksomhed Harm Mammen & Sønner, hvor de netop har afmonteret de første 315/80 R 22,5 Cross Control D2.

– Det er lykkedes mig at trække 168.000 km. ud af dækkene, og det er imponerende i forhold til tidligere resultater på trækakslen. Jeg kører selvfølgelig pænt og ordentligt, men med den containerkørsel jeg har, så skal der også nogle dæk med gode terrænegenskaber og stærke karkasser til at levere de tal. Desuden er jeg sikker på, at det også har hjulpet, at jeg er meget opmærksom på at få jævnlig kontrol af dæktryk og skader, fortæller Flemming Jessen, chauffør hos Harm Mammen & Sønner.

Med de nye Cross Control D2-dæk får Harm Mammen & Sønner op til 25% længere levetid (ifølge BFGoodrich) og mere robuste karkasser, der oftere vil kunne passere kontrollen inden regummiering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063