23948sdkhjf

Lastbiler kom i problemer på isglatte veje

Isglatte veje voldte natten til onsdag lastbiler problemer på flere veje på Sjælland.

Kl. 00.47 på Vestmotorvejen ved Bjæverskov var en varebil forulykket og væltet på siden i overhalingssporet. Kort efter forulykkede en personbil og kørte frontalt ind i et autoværn. Under politiets ophold ved uheldsstederne forulykkede en lastbil, så den kom til at holde på tværs af motorvejen, så den skulle trækkes fri.

Kl. 1.34 også på Vestmotorvejen ved Bjæverskov kørte en 40-årig mandlig lastbilchauffør fra Mørkøv i østlig retning og mistede kontrollen over lastbilen, så den kom til at holde på tværs af vognbanerne.

Kl. 1.44 oplyste Vejdirektoratet til politiet, at særlig og ekstra saltning af motorvejen blev iværksat. Motorvejen var lukket frem til kl. ca. 4.

Kl. 5.36 på Skovvej i Jyderup kunne en lastbil med påhængsvogn læsset med asfaltmaskiner ikke komme op ad en tilkørsel på grund af glat føre og spærrede for trafikken. Kort efter fik endnu en lastbil problemer på Skovvej på grund af glat føre.

En skiltevogn blev tilkaldt til afspærring, så trafikken i østlig retning i rundkørslen ved Cementvej blev ledt ad Holbækvej. Bjærgningskøretøjer blev også tilkaldt til at hjælpe de to lastbiler væk fra området hurtigst muligt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051