23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Volvo med bredt og bæredygtigt udvalg

Volvo Trucks er en af de absolut dominerende aktører på både det danske og europæiske marked, og det kommer Transport 2023 i MCH naturligvis også til at afspejle. Her møder Volvo op med et stærkt og alsidigt udvalg fra den voksende palette af lastbilmodeller.

- Hos Volvo sætter vi stor pris på Transport 2023 og muligheden for at møde kunder, chauffører og samarbejdspartnere. Hver tredje lastbil, som blev solgt i 2022, var en Volvo-lastbil, og vores position som markedsleder skyldes i høj grad vores store fokus på kundetilfredsheden, herunder den personlige kontakt og gode relation med kunderne. Det er en afgørende faktor i transportbranchen og en af grundene til, at vi deltager på Transport 2023, siger salgsdirektør Marcel Wolff-Matern fra Volvo Danmark.

Volvo har øjnene rettet mod fremtiden med fokus på den grønne omstilling, og det afspejler sig i de elektriske lastbilmodeller, som vises frem på messen. De besøgende har mulighed for at få et indblik i den spændende, grønnere fremtid, som vi alle kommer til at være en del af.

Gæsterne i Herning får bl.a. mulighed for at se Danmarks første elektriske slamsuger, opbygget af Bucher Municipal (tilhørende Leif M. Jensen A/S), Volvo FM Electric 6x2 trækker og anhænger med betonmixer fra Unicon og Volvo FE Electric low entry cab med foldedør på messen.

- Vi glæder os til at vise Volvos elektriske lastbiler og få en snak med de besøgende om deres behov i forhold til at sikre en fremtidig grøn og bæredygtig transportbranche, fastslår Marcel Wolff-Matern.

Transport 2023 finder sted i MCH i Herning torsdag 20. april til lørdag 22. april - alle dage kl. 9-17.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|