23948sdkhjf

Forsøg på at snyde blev dyrt

En 54-årig lastbilchauffør fra Fyn blev ved Retten i Odense 9. februar 2023 idømt en bøde på 237.000 kr. og 1 års ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge kategorier.
 

Sagen tog sin opstart den 23. april 2021, hvor den 54-årige chauffør blev standset på Langeland af Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi. Det stod hurtigt klart, at der var mange overtrædelser af køre- og hviletiderne, som han havde forsøgt at skjule ved at tage sit førerkort ud af takografen og fortsætte arbejdsdagen uden førerkort i takografen.

Den 28. maj 2021 standsede medarbejdere fra Tungvognscenter Syd igen chaufføren - denne gang i Tørring. Endnu engang viste det sig, at der var massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, og det var igen forsøgt skjult ved, at chaufføren havde taget sit førerkort ud af takografen.

Chaufføren blev standset af Tungvognscenter Syd en tredje gang den 21. februar 2022 ved Fredericia, hvor der var kommet styr på køre- og hviletiden – til gengæld have chaufføren mistet sin førerret og måtte slet ikke køre.

Anklageskriftet omfattede 43 forhold om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne forsøgt skjult med kørsel uden førerkort og 20 forhold om kørsel uden førerret.

Chaufføren erkendte sig skyldig i enkelte forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig. Han udbad sig betænkningstid.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109