23948sdkhjf

Top 10 i Dakar Rally 2023 havde en ting til fælles

I 2023 Dakar Rally løb Team De Rooy med sejren i lastbilklassen med et køretøj udrustet med en Allison gearkasse. Det 45. løb i verdens hårdeste årlige motorsportskonkurrence bød på daglige ekstreme temperaturer og terræn. Rallyet begyndte den 31. december ved det Røde Havs kyster, krydsede Saudi-Arabien og sluttede til sidst på den Persiske Golfs sand i Dammam den 15. januar - en distance på over 8.500 kilometer.

Det var Team de Rooys lastbiler med gearkasser fra Allison Transmission, der i sidste ende kom sejrrigt ud af det krævende ørkenrally. Og ved nærmere eftersyn viste resultatlisten også en sejr til Allison, da alle lastbilerne i rallyets top 10 var udstyret med deres fuldautomatiske gearkasser.

- Vores mål var at vinde dette års Dakar, og det lykkedes. Supergodt gået af Janus, Marcel og Darek, der vandt rallyet, samt af Martin van den Brink og hans søn Mitchel, der gjorde et fantastisk stykke arbejde og fik henholdsvis en tredje- og fjerdeplads, siger Gerard De Rooy, holdkaptajn og ejer af Team De Rooy.

- Dette Dakar-rally var et af de hårdeste, jeg husker, og et med mange overraskelser. Med Allison fuldautomatiske gearkasse kunne holdene køre med fuld fart og med fuld kraft til hjulene gennem det hårdeste terræn, fortsætter Gerard De Rooy.

Et godt valg imod toppen

Alle de lastbiler, der havnede i top 10 i dette års Dakar Rally, var udstyrede med Allison Automatics, hvoraf størstedelen var Allison 4000 Series™ gearkasser. 4000-serien er designet til mellemstore og tunge lastbiler og er meget brugt over hele verden til tunge anlægs-, renovations-, brand- og redningsbiler samt forsvarskøretøjer.

- Allison er stolte af at levere robuste fuldautomatiske gearkasser, der leverer overlegen pålidelighed, manøvredygtighed, acceleration og brancheførende ydeevne til de konkurrerende i Dakar Rally, siger Sjoerd Vos, marketingdirektør for Europa, Mellemøsten og Afrika hos Allison Transmission, og fortsætter:

- Der er intet motorsportsrally, der er mere krævende end Dakar, og Allisons automatiske gearkasser demonstrerede endnu en gang deres beviste evne til at præstere under en række krævende forhold, herunder stejle bakker, klitter og blødt underlag.

Gode funktioner, der hjælper føreren

Allisons fuldautomatiske gearkasser har adskillige funktioner, der gør dem til den perfekte løsning til at opfylde de unikke krav i en motorsportskonkurrence som denne. Virksomhedens patenterede momentomformer øger jævnt motorens drejningsmoment og leverer mere kraft til hjulene for en hurtigere acceleration og større manøvredygtighed, især i sandet og mudret terræn.

Derudover eliminerer Allisons Continuous Power Technology™ de afbrydelser, der opstår ved skift med manuelle eller automatiserede manuelle gearkasser (AMT). Gearkassen skifter automatisk på det rigtige tidspunkt under hensyntagen til nyttelast, overfladegreb og hældning, hvilket muliggør jævne skift med fuld kraft. Denne teknologi beskytter køretøjets komponenter og reducerer førerens træthed. At kunne fokusere uden at skulle skifte gear er afgørende i rallyløb, hvor kørerne skal holde begge hænder på rattet og begge øjne på banen hvert sekund.

Allisons indbyggede retardere giver føreren yderligere fordele, herunder at hjælpe køretøjer til at sænke farten med mindre slitage på bremsesystemet. Det reducerer også varmeopbygning i hjul og dæk, hvilket er en vigtig fordel under Dakar, når køretøjer kører på dybt sand og i høje temperaturer. Dette er med til at forlænge dækkenes levetid, hvilket reducerer tidskrævende vedligeholdelse under rallyet. Alle disse fordele opdager førerne hurtigt, når de navigerer i det 15-dages off-road race og opdager, at Allison fuldautomatiske transmissioner kan klare de ekstreme forhold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063