Færdselsstyrelsens redegørelse for tilladelsesordningen for varebiler for 2021 blev for nylig offentliggjort. Og i den lyder det blandt andet, at 11 kg-reglen stadig volder problemer. Rigspolitiet anbefaler, at man afskaffer reglen.
Redegørelsen om tilladelsesordningen for varebiler omfatter udviklingen på området siden seneste redegørelse. Herunder nationale tilladelser, myndighedernes administrationen af ordningen og udviklingen i antallet af ansøgninger og tilladelser på varebilsområdet. Derudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af og en status for tilsynet og kontrollen med tilladelsesordningen.