23948sdkhjf

De får støtte til indkøb af 69 nye ellastbiler

I efteråret var der ansøgningsfrist på tilskudspuljen til køb af grønne lastbiler fra ”Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport” fra 25. juni 2021.

Der er kommet 127 ansøgninger, 45 millioner kroner til støtte til indkøb af nye brint- eller ellastbiler er fordelt, og der er nu givet tilsagn om støtte til 69 nye ellastbiler.

Formålet med aftalen er at understøtte den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport. Lastbiler, der kører på klimavenlige drivmidler som el og brint, er fortsat langt dyrere end diesellastbiler, og puljemidlerne skal hjælpe vognmændene på vej og give dem flere erfaringer med de grønne lastbiler.

- Det er positivt, at der er så stor interesse for at satse på grønne lastbiler. Grøn omstilling af transportsektoren er højt på min dagsorden, og de mange nye ellastbiler er et pænt tal, når det ses i sammenhæng med de knap 150 indregistrerede ellastbiler, der kører på vejene i dag. Vi arbejder videre med at sikre rammerne for den grønne omstilling, og at ladeinfrastrukturen er på plads, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.

Midlerne kan tildeles ansøgere, der indkøber grønne brint- og ellastbiler. Det er dog kun ellastbiler, der er tildelt støtte.

- Med pengene fra puljen giver vi vognmændene bedre mulighed for at gøre sig de første praktiske erfaringer med ellastbiler, mens teknologien modnes, og markedet for grønne lastbiler vokser. Lastbiler står for knap 15 procent af transportsektorens CO2-udledning, altså en betydelig del. Vi skal have langt flere klimavenlige el- og brintdrevne lastbiler på vejene. Men de grønne alternativer er desværre stadig langt dyrere end diesellastbiler, så branchen får en håndsrækning til at sætte skub i udviklingen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Ifølge Energistyrelsen forventes det, at 69 nye ellastbiler vil kunne give en CO2-fortrængning på knap 4000 ton per år i lastbilernes levetid.

Disse virksomheder har fået tilsagn om tilskud:

- TA-LOGISTICS A/S (11 ellastbiler)

- Dania Connect A/S (4 ellastbiler)

- Nordania Leasing, Division af Danske Bank A/S (21 ellastbiler)

- VOLVO DANMARK A/S (3 ellastbiler)

- VFS DENMARK A/S (16 ellastbiler)

- DOT A/S (1 ellastbil)

- MELDGAARD MILJØ A/S (6 ellastbiler)

- TIP TRAILER SERVICES DENMARK ApS (2 ellastbiler)

- PEDER OLSEN & SØN. FRAGT- OG VOGNMANDSFORRETNING. ODENSE A/S (1 ellastbiler)

- SPF-DANMARK A/S (1 ellastbiler)

- Bring Courier & Express A/S (1 ellastbil)

- ANDERS NIELSEN & CO A/S (2 ellastbiler)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109