23948sdkhjf

Lastbil Magasinet bliver del af Nordiske Medier

Nordiske Medier har ambitioner om vækst på B2B-markedet og har som led i det arbejde erhvervet Lastbil Magasinet og Transport Today fra Danske Transport Medier.

Med købet er Nordiske Medier en endnu stærkere spiller på markedet for erhvervsmedier, der beskæftiger sig med transport og logistik af varer. De to medier er et godt match til Nordiske Mediers portefølje på området, der i forvejen tæller branchemedierne Søfart, Transportmagasinet, Fremtidens Logistik og Motor-magasinet.

- Dette skridt er en naturlig forlængelse af vores strategi om at vækste lønsomt og konstant styrke vores positioner. I dette tilfælde indenfor transport og logistik, udtaler adm. direktør Jesper Hansen, Nordiske Medier.

Overtagelsen er trådt i kraft.

Nordiske Medier vil forbedre de to publikationer på både print og net til gavn for læsere, brugere og annoncører. Lastbil Magasinet henvender sig til chauffører og vognmænd med fokus på vejgodstransport. Magasinet udkommer med daglige nyheder på nettet og 12 gange om året på print.

Transport Today beskæftiger sig med godstransport og logistik. Mediet var indtil 1. januar 2022 kendt som Transport Tidende. Mediet udkommer også med daglige nyheder.

- Med vores erfaring og de to nye mediers position i markedet forventer vi et positivt afkast på købet allerede i løbet af 2023, siger Jesper Hansen.

Nordiske Medier lancerede tidligere på måneden mediet EnergyIslandNews. Ambitionen er at klæde aktører og interessenter i de milliarddyre anlægsprojekter, Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen, bedst muligt på. De næste par måneder vil medievirksomheden lancere yderligere to medier med fokus på hhv. Femern-byggeriet og Lynetteholm.

Om Nordiske Medier 

Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed inden for rene B2B-medier og har fokus på at være helt tæt på brancherne. Koncernen tæller cirka 200 ansatte og udgiver cirka 50 onlinemedier samt 30 printmedier, der sendes ud til over en halv million nyhedsbrevmodtagere. Nordiske Medier er til stede i Danmark, Sverige og Norge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062