23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Lastvognsmekaniker er ny transportminister

Den nye mand på posten som transportminister ved, hvor der skal skrues for at holde gang i hjulene på den tunge transport.

I hvert fald har Thomas Danielsen en uddannelse som lastvognsmekaniker på sit cv, og torsdag kunne han også tilføje nyudnævnt transportminister på listen over meritter. Den 39-årige Venstre-mand trådte nemlig frem i flokken af de 23 ministre i Danmarks nye SMV-regering, da holdet blev præsenteret efter at have været i audiens hos dronningen.

Thomas Danielsen har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2011 og er valgt i Vestjyllands Storkreds. Han har ikke tidligere beskæftiget sig med transport som politiker, men det kommer han altså til nu, hvor han har fået ansvaret for transport i den nye regering.

Thomas Danielsen er født i 1983 i Fjerritslev og blev i 2004 udlært som lastvognsmekaniker efter at have stået i lære hos Iveco i Holstebro. Karrieren som mekaniker blev dog kort, for siden blev han bankelev og arbejdede som bankrådgiver fra 2009 til 2011, hvor han blev valgt ind i Folketinget.

Tidligere har transportministre også haft andre ansvarsområder, men i lyset af det ganske store ministerhold denne gang, hvor der er tre partier i regeringen, kan Thomas Danielsen alene fokusere på at være den nye førstemand for transportbranchen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.153