23948sdkhjf

Vognmænd ser positivt på nyt regeringsgrundlag

Onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen sin nye regering, som sammen med Socialdemokratiet består af Moderaterne og Venstre.

Det foreliggende regeringsgrundlag under titlen ”Ansvar for Danmark” ser umiddelbart ud til at være en positiv og afbalanceret omgang i forhold til vognmændenes situation. Det vurderer DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der først og fremmest hæfter sig ved, at der er fokus på kvalificeret arbejdskraft under ordnede forhold, og at udgangspunktet er et decideret skatte- og afgiftsstop for erhvervslivet.

- Det er positivt, at det nu står sort på hvidt, at regeringen ikke vil gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed. Det, at man med afsæt i et skattestop vil stille danske lønmodtagere og dansk erhvervsliv bedre i forhold til fremtidens vækst og arbejdspladser, er noget vi i længere tid har savnet fra politisk hold.

Princippet vil dog ikke gælde for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den kommende CO2-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til erhvervene, fremgår det af regeringsgrundlaget.

– Det tolker jeg derhen, at hvis en afgift ikke positivt er nævnt på nuværende tidspunkt, vil den ikke blive videreført eller opfundet senere, medmindre provenuet føres tilbage til erhvervet, vurderer Erik Østergaard.

DTL-direktøren anser det også for meget positivt, at regeringen vil belyse effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten ”med henblik på at gøre den mere effektiv i lyset af teknologiudviklingen.” Regeringen øger hermed ambitionerne om antallet af rene elbiler.

- Jeg synes samtidig, at regeringens udtrykte ambition om at sætte gang i opsætning af ladestandere er sympatisk. Man kan dog diskutere, om puljen til drivmiddelinfrastruktur fra 2021 nu rækker så langt, som udviklingen tilsyneladende tilsiger. For det går rasende stærkt i øjeblikket, og flere vognmænd, der har investeret i el-biler, har længe efterlyst en dækkende ladeinfrastruktur for især tunge køretøjer.

- Det er ikke nogen nem eller omkostningslet opgave, og det fordrer klare linjer og et tæt samarbejde mellem myndighederne, transportørerne og leverandørerne af køretøjer og drivmidler, slutter Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063